Hvordan vælger jeg den rette cykel til mit barn?

Hvordan vælger jeg den rette cykel til mit barn?

Der findes et hav af cykler til børn. Løbecykler med to hjul, løbecykler med 3 hjul og forskellige pedal cykler. Og så er der lige det med størrelsen… Det er lidt af en jungle at finde rundt i, men jeg giver dig her lidt fif, som forhåbentlig kan gøre valget lidt lettere for dig.

Og husk for alt i verden at købe en cykelhjelm til dit barn, så hovedet er godt beskyttet ❤️

Se vores hjelme her.

  

Cykel til børn fra 1 år

Til de mindste børn anbefaler jeg en cykel med 4 hjul. I denne alder har barnet brug for en cykel med god støtte, da barnet har brug for at øve balance og koordinering af benene.

Et bud på en god begyndercykel er derfor de små cykler fra Puky. Der findes to modeller: Pukylino og Wutsch. Det er vigtigt at du måler dit barn, så I kan finde den helt rigtige størrelse.

Måler dit barn mellem 75 og 90 cm. vil jeg anbefale dig Pukylino. Se Pukylino her.

Måler dit barn mellem 80 og 95 cm. vil jeg anbefale dig Wutsch. Se Puky Wutsch her.

Er dit barn ca. 15 mdr. gammelt, kan I også vælge den større cykel med 3 hjul fra Trybike, som I senere hen kan ændre til en to-hjulet løbecykel, når barnet er klar til det. De fine løbecykler fra Trybike har et lækkert retro look og findes i flere forskellige farver. Find Trybike løbecykel 3 hjul her.

Cykel til børn fra 2-4 år

Løbecykel hvornår?

Det er svært at dele børn ind i kasser, for de udvikler sig forskelligt, og der kan være stor forskel på børns højde, motorik og balance, når de er 2 - 4 år.

De fleste børn er dog klar til en tohjulet løbecykel, når de er 2 - 2,5 år. I starten går det lidt langsomt, og barnet starter måske ud med at gå i stedet for at løbe afsted. Det er helt okay, for barnet skal lige vænne sig til den nye fornemmelse, hvor det selv skal holde balancen og koordinere sine bevægelser.

En god løbecykel til børn fra 2 år er Puky LR M modellen eller den tohjulede løbecykel fra Trybike. Begge modeller kan justeres, så de løbende kan tilpasses barnet, når det vokser.
Du kan finde alle Puky LR M løbecykler her.

Du kan finde alle Trybike med 2 hjul her.

Hvornår er mit barn klar til en pedal cykel?

Igen afhænger det af, hvilket barn du kigger på. Nogle børn vil gerne fortsætte med løbecyklen, til de er 4-5 år, mens andre er klar til en pedalcykel, når de er 3 år.

Skal I kigge efter en pedalcykel til jeres barn, vil jeg anbefale at kigge på pedal cyklerne fra Puky. Puky pedalcykel 12” passer til børn fra 3 år, som måler 95-120 cm. Se de forskellige 12” pedal cykler her.

Cykel til børn fra 4-6 år

Hvis I ikke allerede har en pedalcykel derhjemme, vil barnet helt sikkert begynde at efterspørge det. De fleste børn er nemlig klar til nye udfordringer i denne alder.

Her kommer de mange timer på løbecyklen barnet til gode! Det er nemlig træning på løbecyklen, som har bidraget til barnets evne til at holde balancen på pedalcyklen. Ligesom alle andre områder inden for barnets udvikling er det selvfølgelig vidt forskelligt, hvor hurtigt barnet lærer at beherske den nye pedalcykel. Her gælder det om at have tålmodighed og opmuntre barnet til at fortsætte - Øvelse gør mester.
 
En god pedalcykel til børn fra 4 år kan fx være de flotte 16” cykler fra Puky, som du kan finde her. Puky anbefaler cyklerne til børn der måler fra ca. 105 cm. 
 
Til de større børn fra 5 år vil jeg anbefale Puky cykel 18”, som du kan finde her.
Puky anbefaler 18” cykel til børn der måler fra ca. 115 cm. 

Jeg håber, at du finder den perfekte cykel til dit barn. Og hvis du skulle være det mindste i tvivl om noget, så kan du altid skrive eller ringe til mig.
Tilbage til blog