Lav en DIY sansebold

Lav en DIY sansebold

Hvorfor skal vi lave en sansebold?

For det første er det super hyggeligt at sidde sammen med barnet og have gang i et lille projekt!

For det andet har en sansebold nogle rigtig gode effekter, når der bliver leget med den. Den afstresser og beroliger nervesystemet, fordi den behagelige følelse i hånden fortæller hjernen, at den er afslappet. Så er det altså nemmere at få børnene til at sidde stille lidt...

Sansebolden stimulerer også følesansen, når den formes i hånden, og træner musklerne i hånden og fingrene.

Hvordan gør man så?

Du skal bruge:

  • Ballon
  • Flaske
  • Kartoffelmel
  • Klemme

     

    Start med at puste lidt luft i ballon og sætte en klemme på, så luften ikke siver ud. Fyld så kartoffelmel i flasken og sæt ballonens åbning fast rundt om flaskehalsen som på billledet her. 

     

     

     

     

    Dernæst fjernes klemmen, flasken vendes på hovedet, og der rystes og klemmes, så ballonen bliver fyldt med kartoffelmel.

     

     

     

     

    Når ballonen er fyldt op, tages den af flasken, og der bindes knude på den.

     

     

     

     

     

     Nu har du din sansebold, og legen kan gå igang!

    ...men hvis du vil gøre den endnu sjovere, kan du tegne fx et ansigt på den med en sprittus :) 

     

     

     

     

     

    Lav sjove former og ansigter med sansebolden - når først du kommer igang, kan du slet ikke stoppe igen! 

    Rigtig god fornøjelse!

      Tilbage til blog