Legetøj til ferien

Legetøj til ferien

Sommerferie med børn betyder hygge og familietid. For nogle inkluderer det måske en tur i sommerhus, kør selv ferie til udlandet eller måske en flyvetur. Det hele lyder jo rigtig rart, men de fleste forældre har måske også lidt bekymringer op til sommerferien, for lad os nu bare være ærlige - det er jo ikke ren afslapning at holde ferie med børn.

Om ferien står på bilferie til udlandet, ferie i Danmark eller flyrejse, så er det de færreste små børn, som gider at sidde fastspændt i flere timer. Det kræver i hvert fald noget underholdning, som kan lede tankerne væk. Derfor har jeg været lageret igennem og fundet nogle gode bud på sjovt legetøj til ferien, som helt sikkert vil gøre turen lidt sjovere for hele familien.

 

Legetøj til bilferien

Har du været på kør selv ferie med børn? Så har du formentlig også været udsat for “er vi der snart?” flere gange i timen. Det er nemlig svært for børn at forholde sig til tiden, og den kan især føles lang, når man er tvunget til at sidde i en autostol i bilen i mange timer. Derfor er det altafgørende, at I har god underholdning til bilferien.

Du kan evt. lave små gaver til bilturen, så det også tager lidt tid at pakke hver enkelt lille gave op. Det kunne fx være små forskellige stykker legemad, som til sidst danner et sæt, som barnet kan lege med, når det kommer frem. Se fx Mamamemo isbod, Mamamemo slikbod eller Mamamemo pandekagesæt. Tag evt. en lille legekuffert eller taske med, hvor delene løbende kan kommes i. Det vil garanteret også vække glæde med en pakke rosiner, kiks eller andre små snacks, som er nemme at spise i bilen.

Legetøj til flyveturen

En flyvetur med børn er typisk lidt kortere end en kør selv ferie, men børnene er som regel ved at være trætte, når de sidder i flyveren efter en køretur til lufthavnen og alle de forskellige ting, der skal klares i lufthavnen. Det er derfor rart bare at blive placeret i sit sæde med noget spændende legetøj.

Når du skal finde sjovt legetøj til bagsædet i bilen eller sjovt legetøj til flyveturen er det selvfølgelig vigtigt at kigge på barnets alder. Her kommer nogle aldersopdelte bud på legetøj til ferien:

0-1 år

1-2 år

3-4 år

5-6 år

Spil til ferien

Når først I er kommet frem til destinationen, kan hyggen rigtig starte! Familiespil er en hyggelig aktivitet, hvor hele familien kan være med. De små rejsespil er god underholdning under transporten, men efter at være nået til destinationen, kan I nu finde lidt større brætspil frem. Vi har både gamle klassiske spil som eksempelvis Ludo, Matador og Afrikas stjerne samt nyere spil såsom Vildkatten, Loopin’ Louie og Alias. Vi har et stort sortiment indenfor spil og puslespil, så hop ind i kategorien og find jeres favoritter lige her.

Tilbage til blog