Chat with us, powered by LiveChat

Friisenborg fødselsdagstog

Skal der holdes fødselsdag, er det hos mange familier blevet en hyggelig tradition med et fint fødselsdagstog på bordet. Et fødselsdagstog er en hyggelig tradition, som hurtigt kan være med til at gøre fødselsdagsbordet mere festligt at kigge på. Med alle de sjove detaljer, de fine lys og de flotte tal i fødselsdagstoget, er der lagt op til en sjov og hyggelig børnefødselsdag. 

Vi har et stort udvalg af fødselsdagstog fra Friisenborg, da de er lavet i fantastisk kvalitet, og så er fødselsdagstogene fyldt med flotte detaljer. Der er derfor en masse spændende ting at kigge på og mulighed for mange gode samtaleemner, da barnet helt sikkert vil blive optaget af alle de sjove detaljer. Fødselsdagstoget kan også sagtens stå fremme resten af året og pynte fint på børneværelset. Et fødselsdagstog er dog ikke legetøj men kan sagtens bruges til at pynte på fødselsdagsbordet eller på værelset, fra barnet er helt spæd, så længe de mindste børn ikke kan nå fødselsdagstoget.

Fødselsdagstog til fødselsdag og barnedåb

Vores fødselsdagstog er meget populære som fødselsdagsgaver og dåbsgaver. Det er et fint minde fra en helt specielt dag, som kan tages frem hvert år til fødselsdag.

Til fødselsdagstogene fra Friisenborg medfølger tal til vognene. Alt efter hvilket tog du vælger, medfølger der enten tal fra 0-9 eller tal fra 1-9. Ønsker du at udvide fødselsdagstoget og tilføje flere tal, så toget kan bruges i flere år, har vi en fin ekstra vogn, hvor der medfølger tal fra 0-9. Ekstra vognen forestiller en sød løve på en fin vogn, som kan tilføjes de øvrige fødselsdagstoge.

Flotte fødselsdagstog til piger og drenge

Vi har flere forskellige modeller af de fine fødselsdagstog fra Friisenborg, så du kan helt sikkert også finde et, som vil passe perfekt ind hjemme hos jer og skabe lidt ekstra hygge og pynt på de helt specielle dage med fødselsdag.

Vi har to forskellige modeller med gardere – en med en pigegarder og en med en drengegarder i front. Bag de søde gardere er vogne med en cupcake, en fint indpakket gave, en elefant med et flag og en sæl. Der er plads til et tal og to lys i disse fødselsdagstog. Ønsker I at bruge fødselsdagstoget i flere år, kan I tilføje den ekstra vogn med løven.

Er dit barn vild med eventyr, har vi også et eventyr fødselsdagstog med H.C Anderensen. Forrest går H.C Andersen med sin flotte høje hat og det danske flag i armene, derefter kommer fire fine figur fra forskellige eventyr. Der er plads til to tal og to lys i dette tog.

Har I et helt specielt forhold til smukke Grønland kan I få et fødselsdagstog med fine hundeslæder, flotte pakker, søde dyr og selvfølgelig både det danske og det grønlandske flag, som kan skiftes ud, som I har lyst til. Dette fødselsdagstog kan holde to lys og to tal.

Friisenborg har også lavet et helt særligt tog til december – nemlig juletoget. Med juletoget kan du sammen med børnene tælle ned til den 24. december. Det søde juletog består af to rensdyr, julemanden i sin kane og selvfølgelig en masse fine pakker. Juletoget kan holde to tal og to lys og er et sjovt alternativ til kalenderlyset.

Produktionen af de fine Friisenborg fødselsdagstog

De smukke fødselsdagstog er håndmalet, lækkert, dansk design, hvilket kommer til udtryk i alle de fine detaljer. Det er nemt at se, at der virkelig er lagt tid og kærlighed i de flotte fødselsdagstog for at skabe liv og charme. Alle togene er lavet i 50 % kalcium karbonat, som er hvidt stenpulver og 50 % polyresin.