Gåcykel
Hos Barnets Verden har vi et stort udvalg af gåcykler i forskellige farver. Vores gåcykler er lavet i træ og har justerbare sæder, således gåcyklen kan tilpasses barnets højde.
Børn elsker at bevæge sig og udforske omgivelserne omkring dem. Det er gennem sansestimulering og sanseintegration at barnet opfanger nye indtryk og lærer nye ting. Det er derfor spændende at komme ud på gåture og se nye ting, røre ved forskellige materialer og dufte nye ting. De små ben kan dog have en tendens til at blive hurtigt trætte og derfor vælger mange forældre at tage barnet med i en klapvogn. For de mindste børn er det også helt fint at opleve og sanse den store verden fra klapvognens trygge hule, men når barnet nærmer sig de 2 år, vil de fleste børn gerne ud og udforske verden med egen krop. På det tidspunkt kan det være en god løsning at anskaffe sig en gåcykel til barnet.
Hvad får børn ud af at køre på gåcykler?
Gåcykler er fantastiske, fordi de gør det muligt at komme ud på længere ture uden at barnet skal sidde fastspændt i klapvognen. På den måde får barnet mulighed for at opleve verden på en ny måde og samtidig stimulere flere forskellige udviklingsområder, som ikke ville blive stimuleret fra klapvognen af. Det er forskelligt, hvor hurtigt børn lærer at bruge gåcykler. Nogle børn skal lige se det an og have en stille og rolig overgang, mens andre børn er dus med deres gåcykel fra første gang de prøver den. De fleste børn kommer dog til at elske deres gåcykler og den frihed der medfølger.
Hvilke udviklingsområder stimuleres, når børn kører på gåcykler?
Når barnet skal lære at køre på sin gåcykel er det en helt ny bevægelse som skal indøves, medmindre barnet tidligere har kørt rundt på en gåbil. Barnet skal nemlig lære at sætte fra med benene for at komme fremad. Samtidig skal det sørge for at holde balancen, så det ikke vælter til en af siderne. For at barnet ikke kører ind i de ting, som det møder på sin vej, er det vigtigt, at det lærer at bedømme afstande. I starten skal det formentlig have lidt hjælp fra en voksen ved sin side, men efterhånden som barnet får erfaring med at køre på gåcyklen, vil det selv kunne bedømme afstande og køre udenom.
Gåcykler og løbecykler vil ofte være de samme produkter, men der kan forekomme forskelle i de to typer.