Legetelt
Mange børn er vilde med legetelte, da de skaber de perfekte rammer for mange forskellige lege. Et legetelt kan bruges som et indianertelt, indrettes som en lille cafe med legemad eller fungere som en hyggelig hule, hvor barnet kan gemme sig og lave sjove og hyggelige ting. Der er rig mulighed for at bruge fantasien og et legetelt er en sjov rekvisit i barnets rolleleg.
Måske legeteltet skal fyldes op med bamser og dukker eller måske bøger, hvis barnet holder af at kigge og læse i bøger. Mulighederne er mange og legeteltet kan nemt indrettes, så dit barn finder det interessant. Der vil helt sikkert blive tilbragt mange sjove og lærerige stunder i legeteltet.
Nemt og hurtigt
Vores legetelte tager ingen tid at stille op og skal det pakkes væk for en stund, er de nemme at folde sammen og fylder minimalt. Det er derfor også nemt at flytte rundt på legeteltet, hvis I ønsker at placere det forskellige steder i hjemmet, alt efter hvor I befinder jer mest.
Hvilket legetelt skal jeg vælge?
Vi har et stort udvalg af flotte legetelte, både med og uden mønster, forskellige farver og forskellige modeller. Det er derfor muligt for dig, at finde det helt perfekte legetelt, som vil passe ind i dit hjem og vække glæde hos dit barn.
Vi har helt klassiske legetelte i beige, som giver jer mulighed at sætte et personligt præg på teltet. Derudover har vi legetelte i forskellige farver, nogle med vinduer og gardiner og selvfølgelig nogle med fint mønstret stof.
Hvor skal vores legetelt stå i hjemmet?
Vi anbefaler, at du sætter legeteltet det sted i hjemmet, hvor barnet opholder sig mest, hvis det er muligt pladsmæssigt.
Du skal selvfølgelig overveje, hvilken funktion legeteltet skal have, for at placere det mest hensigtsmæssigt. Skal legeteltet primært bruges som en hyggehule inden sengetid, hvor der skal læses bøger og hvor barnet skal falde til ro, kan det være en fordel at have legeteltet i det rum, hvor barnet sover, så I ikke forstyrres og så barnet nemt kan komme over i sin seng, når det skal sove.
Er dit barn ikke særlig meget på værelset i løbet af dagen, kunne det være en idé, at sætte teltet i køkkenet eller stuen. På den måde, kan barnet lege i sit legetelt, mens du eksempelvis laver mad eller rydder op.
Har du en have, kan legeteltet også sagtens komme med udenfor. På den måde kan I skabe en hyggelig lille oase, hvor barnet kan komme i skygge og hvor I kan hygge jer med mad eller legesager.
Som tidligere nævnt er det hurtigt og nemt at flytte rundt på legeteltet, hvis I eksempelvis ønsker at tage det med udenfor en dag, men gerne vil have det tilbage på børneværelset dagen efter. Tager i legeteltet med udenfor, anbefaler vi, at legeteltet sættes indenfor om natten, så teltet ikke får fugt og stoffet ikke bliver jordslået. På den måde, kan legeteltet holde sig pæn i mange år. Bliver legeteltet beskidt, kan stoffet pilles af og vaskes i hånden.