Waytoplay

Den hollandske virksomhed Waytoplay står bag de seje bilbaner, som er lavet i fleksibelt og slidstærkt gummi. Tilbage i 2003 skabte designeren Sybren Jells den første prototype til sin søn. Siden hen har det gået stærkt, og Waytoplays produkter forhandles nu i mere end 20 lande. Vi har udvalgt nogle af Waytoplays bilbaner, som du kan se herunder.

Bilbaner fra Waytoplay

Bilbanerne fra Waytoplay er ret populære hos de fleste bilglade børn. Bilbanerne er lavet af slidstærkt og fleksibelt gummi, hvilket betyder, at de både kan bruges indendørs, udendørs og i badet. De er derfor også nemme at rengøre, da de kan tåle at blive tørret over med en våd klud. Desuden er bilbanerne fri for BPA, cadmium, PAH & ftalater. Bilbanerne lægger op til mange timers sjov og underholdende leg, hvor barnet kan bruge sine kreative evner til at bygge forskellige baner. Hvordan bilbanerne indgår i barnets leg er helt op til det enkelte barn. Nogle børn elsker at lægge meget energi i at bygge banerne, hvor andre bruger mange timer på at køre på banerne med forskellige biler og køretøjer.

Sammensæt bilbaner fra Waytoplay

Bilbanerne fra Waytoplay sættes sammen som puslespilsbrikker, og de forskellige bilbaner kan sammensættes på kryds og tværs, så barnet hele tiden kan udvikle nye baner. Med bilbanerne fra Waytoplay indbydes til åben og fantasifuld leg, hvor barnet hele tiden kan lege kreativt med at bygge og sammensætte nye baner til sine biler. Motorvejen består af 24 dele og kan dermed blive ca. 376 cm. Motorvejen er rigtig fin at bruge alene, men forestil dig, hvor stor og sjov en bilbane barnet kan bygge, hvis den sættes sammen med eksempelvis landevejen, som med sine 16 dele kan blive ca. 258 cm. Der vil med garanti komme julelys i øjnene på barnet, og der garanteres mange timers sjov og fordybende leg, hvor kun barnets fantasi sætter grænser for, hvordan bilbanen udvikles og sammensættes.

  • Prismatch på alt ✅

  • 365 dages returret 🎁

  • 4.9 på Trustpilot ❤️

  • Hurtig levering 💨

1 af 4