Maileg

Maileg startede i 1999 og siden da er det gået rigtig stærk. De fine produkter har efterhånden vundet flere forskellige priser og sælges nu over hele Skandinavien og Europa samt Canada, USA og Japan. Vi har valgt at være Maileg forhandler, fordi de producerer legetøj i god kvalitet og i flot dansk design, som passer til alle aldersgrupper fra 0-6 år.

Til de mindste har de lavet de fineste rangler i bløde materialer og flotte farver. Der er både prinser, prinsesser, pirater og havfruer. Udover ranglerne har Maileg lavet to flotte varianter af Noahs ark, som kunne være en oplagt dåbsgave. De flotte ark fås i rød og blå med 5 forskellige dyrepar, som ved hjælp af magneter i bunden kan sidde fast på dækket. Et sjovt og lærerigt stykke legetøj til de mindste, som også pynter fint på børneværelset, når det ikke er i brug.

Kaniner i forskellige størrelser

En af de ting som virkelig kendertegner Mailegs fantastiske univers, er alle deres fine bamser i forskellige størrelser. Det er næsten umuligt at skulle vælge mellem alle de søde væsener og det er nok også en af grundene til, at vi er endt med så stort et udvalg.

Der er lavet en serie med flotte kaniner, hvor vi har kaniner i 4 forskellige størrelser: mini kaniner, medium kaniner, maxi kaniner og mega maxi kaniner.

De mindste kaniner som vi har er minikaninerne, som måler 23 cm. i længden. De er iført fint tøj, som barnet kan tage af og på. En sød lille bamse, som er nem at have med sig.

Medium kaninerne er den næste størrelse, og de måler 48 cm. i længden. Også disse kaniner er iført fint tøj, som kan tages af og på og skiftes ud med andet tøj, som er muligt at købe ved siden af. 

Maxi kaninerne måler 52 cm. i længden og til disse er det også muligt at købe forskellige outfits til. Det er sjovt for barnet kan kunne skifte tøj på kaninerne, som på den måde kommer til at virke lidt mere virkelige.

Mega maxi kaninerne er de største kaniner i sortimentet og måler hele 105 cm. Vi har et stort udvalg af ekstra tøj til disse kaniner og det er derfor muligt at købe alt lige fra pyjamas til bikini. Udover kaniner er det også muligt at få mus i mega maxi, som også passer alt tøj i str. mega maxi.

Søde mus i små æsker

Nogle af de mest populære varer i sortimentet fra Maileg er de søde små mus i tændstikæskerne og cigaræskerne. Også disse fås i forskellige størrelser og modeller og det er muligt at samle en helt mussefamilie med både mussemor, mussefar, storebror og storesøster samt lillebror og lillesøster. Alle bor de i hver deres æske med både madras, hovepude og et tæppe. Musene har også fint tøj på, som barnet kan tage af og på. På den måde stimuleres barnets finmotorik, samt barnets fantasi, når det leger med musene.

Bløde venner til store og små

Udover kaniner og mus laver Maileg også mange andre fantastiske bamser som er perfekte til at give som barsels eller dåbsgave. Vi har deres helt tidsløse og klassiske bamser som fås i 3 forskellige farver og som modtages i en fin stofpose. Derudover har vi legetøjsdyr som fås i alt lige fra ræv og pindsvin til gris og ulv. Der er derfor rig mulighed for at finde en bamse, som du synes passer perfekt til dit barn.

  • Prismatch på alt ✅

  • 365 dages returret 🎁

  • 4.9 på Trustpilot ❤️

  • Hurtig levering 💨

1 af 4